|
Mennesker, der lidet af tvangstanker eller OCD (Obsessioner Compulsioner Disorder - tvangstanker tvangshandlinger sygdom ) har et ønske om at kontrollere følelseslivet, der giver sig udslag i at en stor del af dagligdagen er opfyldt med ritualer der skal gøres som at vaske hænder hele tiden, se efter om vandhanerne ikke løber, at komfuret er slukket, at tælle alt muligt om og om igen og meget, meget andet. OCD mennesker har en grundlæggende stærk følelse af, at noget er galt og ved at udføre disse tvangshandlinger får personen den manglende følelse af tryghed og kan herved kontrollere deres angst.
Angst kan forekomme som en fobi, men der findes også andre former for angst, f.eks. præstationsangst, eksamensangst, angst for andre mennesker, angst for sygdom/død, panikangst, angst i forbindelse med stress, angst for at blive tyk (anoreksi) osv.
Angst forekommer også i forbindelse med depressioner og psykoser, og nogle mennesker føler, at de f.eks. er nødt til at gøre nogle bestemte ting et vist antal gange, ellers sker der noget forfærdeligt (OCD).
Overlæge, professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus er den førende ekspert herhjemme, når det gælder OCD har skerevet denne artikle om OCD
Artiklen hedder: ”Når vaner bliver til tvang” og handler om OCD. Han skriver bl.a.:
Vaner er bevidsthedens fornuftige tilrettelæggelse af hjernens energi. Vaner giver os rutiner og tryghed i hverdagen, men i nogle tilfælde udvikler vaner sig til tvangstanker og –handlinger.
Overlæge, professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus er den førende ekspert herhjemme, når det gælder OCD, som står for Obsessive Compulsive Disorder (tvangsmæssige tanker og handlinger). Tidligere havde denne lidelse mange navne som f.eks. ”religiøs melankoli”, ”folie de "doute” (tvivlesyge) eller tvangsneurose.
Der er en verden til forskel på vaner og tvangstanker og –handlinger, siger Per Hove Thomsen, for medens vanedyret måske kan blive træt af sine vaner og få lyst til at lave dem om, så er ubehaget trods alt til at overskue.
En person med OCD kommer hele tiden i en falsk alarmtilstand. Han ved udmærket godt, at det er vanvittigt at vaske hænder 100 gange hver dag, men bliver alligevel overvældet af angst, hvis det ikke sker.
Tvangstanker bliver påtvunget udefra og mod personens vilje, medens de hos psykotiske patienter opleves som meningsfulde. For OCD patienter fungerer ritualerne som en måde at holde angsten på afstand, men angstreduktionen er meget kortvarig og handlingerne skal derfor gentages hele tiden. Man kan sige, at mennesker med OCD mangler den hæmningsmekanisme, som normalt holder angst og uro væk fra bevidstheden. De kan ikke håndtere risikoen ved livet på en hensigtsmæssig måde, forklarer Per Hove Thomsen.
I bogen ”Når tanker bliver til tvang” (Hans Reitzel, 1996), som er den eneste samlede fremstilling om OCD på dansk, beskriver Per Hove Thomsen en række eksempler på, hvordan tvangstanker pludselig kan trænge ind i en persons bevidsthed.
Undersøgelser viser, at familier med OCD-børn ikke adskiller sig fra andre. Man har heller ikke kunnet understøtte psykoanalytiske teorier om, tidlige traumatiske oplevelser som årsager til tvangstanker og -handlinger.
I dag behandles personer med OCD med kognitiv-/adfærdsterapi, hvilket i korthed går ud på at indarbejde nye måder at forholde sig til problemet på, samt med medikamentel behandling. Underskud af signalstoffet serotonin i hjernen har vist sig at være en fælles faktor hos mange med OCD, hvilket betyder, at kommunikationen i hjernen bliver reduceret eller hæmmet. Dette kan muligvis være skyld i, at hjernens normale beskyttelsesmekanisme over for angst svækkes eller sættes ud af kraft.
En patient, 18 årige Per Andersen fra Auning på Djursland skriver: Jeg synes, jeg har det bedre end i starten, men tankerne dukker stadigvæk op. Det gode er, at jeg har fået nogle redskaber til at klare forskellige situationer. Når jeg f.eks. får trang til at tage et nyt håndklæde, hver gang jeg har vasket hænder, har jeg trænet mig i at vurdere sandsynligheden for, at nogle i min familie bliver syge af den grund. Den er jo ikke ret stor. Jeg har også trænet mig i at udsætte en bestemt handling, for i 3, så i 5, så i 7 sekunder osv. osv.
Når jeg opdager, at der ikke sker noget ved, at jeg ikke gør det, kan jeg komme til at føle mig mere fri. Det betyder, at jeg nogle gange kan tage det lidt mere afslappet, f.eks. kan jeg klovne og joke lidt, når tvangshandlingerne kommer over mig. Det tager lidt af presset, fortæller Per Andersen.
”Per og Anne Marie Andersen tager rundt og holder foredrag om OCD og kan kontaktes på 86 48 39 99. OCD foreningen har tlf. 35 28 64 24. Bogen ”Tyranner i hovedet” af Terry Spencer Hasser (Forlaget Agertoft 1999) er en skønlitterær ungdomsbog om angsttanker og –handlinger”
Priser
Hypnose / Hypnoterapi / terapi / coaching kr. 1100,- pr. behandling. (Rygestop koster 1400,- for 1. behandling) Såfremt det mod forventning skulle være nødvendigt med mere end 1 behandling ifb. med rygestop, så koster det efterfølgende 1100,- pr. behandling. Alle behandliger varer 1-1½ time pr. gang.
Foreningsforedrag /Virksomhedsforedrag Kursusvirksomhed Virksomhedsaftaler /-kurser Pris efter aftale.
Betalingen Der betales kontant efter hver behandling. Dankort, visakort, mastercard mm. modtages ikke.
Ved udeblivelse eller afbestilling senere end 36 timer før en aftalt behandling, vil der blive opkrævet fuld pris. Afbud skal ske telefonisk.
Hypnose, terapi og coaching er hurtigvirkende terapi? I de fleste tilfælde er 2-3 behandlinger nok. Enkelte bliver dog problemfri efter bare én behandling, og andre har brug for måske 5 behandlinger. Ændringen er varig og påvirker ens liv positivt, ofte også på andre områder end forventet.
Der er ikke pålagt moms på behandlingerne og derfor kan momsen ikke fratrækkes. |